Henrik Ibsens skrifter

Af ​Deres venlige igår modtagne brev sér jeg med beklagelse at ​det svar, jeg nylig sendte Dem, har berørt Dem på en ubehagelig måde. Jeg kan meget vel forstå dette og må åbent erkende at der hos mig herskede en mistydning af Deres bevæggrunde til at oversætte og eventuelt at lade offentliggøre og bringe til opførelse mit skuespil «Vildanden». Ved Deres nu i en så elskværdig form afgivne forklaring er naturligvis enhver misforståelse fra min side ryddet af vejen.

Men mine forpligtelser lige overfor grev Prozor består jo fremdeles og uden hans samtykke vil jeg altså ikke kunne give nogen anden oversættelse min formelle autorisation.

Jeg vil desuden udtale at enhver oversættelse, der fremkommer gennem samarbejde mellem to eller flere er mig principielt imod. «Vildanden» frembyder desuden ganske særlige vanskeligheder i det man må være meget nøje fortrolig med det norske sprog for at kunne forstå hvor gennemgående enhver enkelt person i stykket har sin ejendommelige, individuelle udtryksmåde, hvorigennem tillige vedkommendes dannelsesgrad markeres. Når f. ex. Gina taler, må man straks kunne høre på hende at hun aldrig har lært grammatik og at hun er udgået fra de lavere samfundslag. Og således fremdeles på forskellig måde for alle de øvrige personers vedkommende. Oversætterens opgave er således her ​ingenlunde let at løse.

Men for den venlige interesse, De nærer for mit arbejde, beder jeg Dem modtage min hjerteligste tak i det jeg håber og ønsker at ​den forbindelse, som nu er indledet mellem os, ikke hermed må være afsluttet.